Galleri Gl. Lejre

Siden 1988 har Galleri Gl. Lejre udstillet både national og international kunst – altid i tæt samarbejde med kunstnerne. Galleriet har en stab af anerkendte kunstnere tilknyttet, samt unge eksperimenterende talenter. I galleriet kan hvert år opleves flere separatudstillinger og gruppeudstillinger i fornyende kombinationer og opsætninger.
De lyse højloftede udstillingslokaler og den frodige have er rammerne om de mange udstillinger, hvor galleriet sætter kvaliteten højt og samtidig ikke er bange for at være nyskabende.

Galleri Gl. Lejre har flere funktioner, da det både præsenterer dets kunstnere for et bredt publikum og er et kulturelt samlingspunkt med bl.a. kunstformidling og kunstforedrag. Galleriet påtager sig udsmykningsopgaver og giver konsulentbistand til både erhvervslivet og privatpersoner.

Ejeren Dorte Philipsen har skabt galleriet i de unikke fredede omgivelser med bløde bakker, og med vikingetidens kongehaller som nabo, i den hyggelige velbevarede landsby Gl. Lejre. Galleriet ligger kun en ½ times kørsel fra København.

 

Kontakt
Orehøjvej 1A
4320 Lejre
Telefon: +45 4648 0486
Mobil: +45 40140645
E-mail: phillipsen@galleri-gl-lejre.dk
Hjemmeside: www.galleri-gl-lejre.dk

Separatudstillinger Bent Holstein.
Friends udstilling.
Landart Erik Brandt.
Separatudstilling Uffe Christoffersen.