Fredag den 18. september afholdt Dansk Erhverv det første møde i Netværk for Forebyggelse af Hvidvask og Terrorfinansiering.
Der var fuldt hus til mødet, hvor gallerierne var stærkt repræsenteret. Netværket skal samle virksomheder og relevante myndigheder om erfaringer, udfordringer og den løbende udvikling på hvidvaskområdet. Ambitionen er at skabe et forum for dialog og videndeling om, hvordan virksomheder bedst kan arbejde med at forebygge hvidvask og terrorfinansiering.
På det første møde bød Dansk Erhvervs vicedirektør, Jakob Ellemann-Jensen, velkommen og introducerede netværket.
Herefter gav kontorchef Heidi Ravnholt fra Finanstilsynet et indblik i Finanstilsynets tilsynspraksis, overgangen til det nye EU-regime og de kommende fokusområder på området.
Også Erhvervsstyrelsen deltog på mødet. Kontorchef Bjarke Thorbjørn Petersen fra Hvidvasktilsynet fortalte om styrelsens tilsynspraksis, erfaringer og opmærksomhedspunkter. Han satte desuden fokus på betydningen af det nye EU-regime for ikke-finansielle virksomheder.
Det første møde gav dermed både mulighed for at få et indblik i myndighedernes aktuelle fokus og for at drøfte, hvad udviklingen på området betyder for virksomhederne.
Netværket mødes løbende og skal fremover danne ramme om fortsat dialog mellem virksomheder, myndigheder og Dansk Erhverv om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering.
Hvis du ikke allerede er tilmeldt netværket, er du meget velkommen til at melde dig til og blive en del af det kommende arbejde: Netværk for Forebyggelse af Hvidvask og Terrorfinansiering

