Det får du som medlem


  • Et stærkt branchefællesskab

I Danske Gallerier ser vi det som afgørende, at gallerierne står sammen i en fælles og klar stemme, så der i konkrete sager kan løftes i flok. Sammen ønsker vi at sikre de bedst mulige vilkår for galleriernes arbejde og bidrag til dansk samtidskunst - nationalt og internationalt. 

  • Godt samarbejde med kunstinstitutioner

Danske Gallerier har et godt samarbejde med kunstinstitutioner rundt i landet. Samarbejdet omfatter arrangementer og faglige oplæg - tidligere med blandt andet direktører fra Kunsthal Spritten (2025) og Arken (2024).

  • Tæt dialog med myndighederne

Danske Gallerier er løbende i dialog med Erhvervsstyrelsen og Hvidvaskssekretariatet med henblik på at sikre den rette vejledning og god tilsynspraksis. Foreningen har plads i HvidvaskForum+ og høres ved nye lovforslag, som berører kunstbranchen.

  • Bliv klædt på til at forstå hvidvaskreglerne

Kunstbranchen er fra 10. januar 2020 omfattet af hvidvaskloven. Som medlem får du via kurser og anden rådgivning en grundig vejledning i at håndtere de nye og temmelig komplekse regler. Se mere under Hvidvaskregler. 

  • Adgang til momsvejledning

I forbindelse med kunsthandel kan benyttes særlige momsregler. Foreningen har udarbejdet en grundig momsvejledning, som hjælper gallerierne til at navigere i lovgivningen på området. Find momsberegningsmodellen her.

  • Kom med på ArtHerning

Som medlem er du sikret deltagelse på Art Herning, som hvert år afholdes af MCH A/S og Danske Gallerier. Art Herning kunne i 2023 fejre 25 års jubilæum.

  • Professionel sparring og rådgivning

Som tilknyttet brancheforening i Dansk Erhverv har Danske Gallerier mulighed for at trække på en bred vifte af ekspertise, fx personale- og erhvervsjura, hvidvaskregler, GDPR, international handel mv. Som medlem giver det dig ny viden via specialdesignede seminarer og særlig information.

  • Uddannelse og inspiration

Som medlem har du automatisk adgang til et stort og varieret udbud af kurser og events om aktuelle emner via Dansk Erhverv, gratis eller til medlemspris, fx ny ferielov, persondata og forretningsudvikling.

  • Kontante fordele

Du får også automatisk adgang til Dansk Erhvervs medlemsrabatter, hvor der er mange penge at spare.

 

Danske Galleriers sekretariat har til huse hos Dansk Erhverv. Sekretariatet står for foreningens økonomifunktion, arrangerer møder, varetager medlemskontakt mv.

 

Individuelt medlemskab af Dansk Erhverv

Danske Gallerier er tilknyttet som brancheforening hos Dansk Erhverv.

Medlemmer er velkomne til også at tegne et individuelt medlemskab hos Dansk Erhverv. Der stilles krav om direkte medlemskab for større gallerier, med det der svarer til tre eller fuldtidsansatte, da disse vil have særlig god brug af de services som Dansk Erhverv stiller til rådighed, blandt andet: 

  • Fri adgang til Juridisk Hotline og mulighed for dybdegående individuel rådgivning på det ansættelsesretlige område
  • Erhvervsjuridisk rådgivning
  • Politisk interessevaretagelse
  • International rådgivning og internationale standardkontrakter
  • 50% rabat på ATA-Carneter og Oprindelsescertifikater
  • Gennemgang af kontrakter (salgs- og leveringsbetingelser, agentkontrakter, forhandlerkontrakter

Kontakt Dansk Erhverv for at høre nærmere om et individuelt medlemskab.